
Hvis du ikke bryder dig om gedeost, kan den byttes ud med feta.
1. Omelet: Opvarm en pande med olie, og mas hvidløgsfeddet ud på panden, så det giver smag. Skær squashen i skiver, og steg dem på panden. Rør æggene sammen med fløde. Fjern hvidløgsfeddet fra panden. Læg salvie-
bladene på panden, og vend salvie og squash sammen. Hæld æggemassen på, og skru ned for varmen. Bælg ærterne, og tag ca. 1/3 fra til salaten. Drys ærterne på omeletten, og lad den sætte sig. Løsn forsigtigt med en palet rundt i kanten, og fold omeletten sammen. Skær gedeosten i skiver, og fordel den over omeletten. Pynt omeletten med salvieblade, krydr med salt og peber, og steg den færdig.
2. Grøn salat med rødløg: Skyl og pluk frisésalat, rucola og kørvel. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Rør olie og citronsaft sammen, og krydr med salt og peber. Hæld dressingen over salat, kørvel og de sidste ærter. Servér salaten til den lune omelet.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.