
Peberrod, som du selv river, smager anderledes og meget bedre end den, som kan købes færdig.
1. Linsesalat: Skyl linserne, og kog dem i rigeligt, letsaltet vand i 18 minutter. Afdryp.
2. Sennepsdressing: Bland olie, citronsaft, sennep, knust hvidløg, salt og peber. Vend linserne i dressingen, og lad dem trække i mindst 1 time.
3. Citronolie: Rør olie og fintrevet citronskal sammen, og lad det trække i mindst 1 time.
4. Linsesalat, fortsat: Rens og snit forårsløgene fint. Skræl æblerne, skær dem i grove tern, og dryp med citronsaft. Skræl og riv peberroden fint. Bland det hele med linserne, og smag salaten til. Vend til sidst skyllede ærtespirer i.
5. Skær fisken i portionsstykker, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber, og dryp med lidt olie. Bag fisken i en 220° varm ovn i 8-10 minutter, til den er netop fast. Dryp fisken med citronolie, og servér med linsesalat og evt. godt brød.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.