Drøm dig til varmere himmelstrøg med fremmedartede frugter, knasende kokos og skønne krydderier. Her får du en opskrift på en sund dessert, der kun tager 15 minutter at lave. Værsgo og velbekomme.
2 personer
Tid i alt 15 min
DET SKAL DU BRUGE
150 g mango, skrællet vægt
125 g papaya, skrællet vægt
100 g sharonfrugt
½ lime
25 g kokoschips
Frisk mynte
Opskrift - sådan laver du papaya-mango-frugtsalat med lime og kokos
1. Skræl papayaen, fjern kernerne og skær den i skiver. Skær mangoen fri af stenen og skær frugtkødet i skiver. Skyl sharonfrugten og skær den i skiver. 2. Fordel frugterne på to tallerkener, dryp limesaft på og pynt med kokoschips og mynte. Energi pr. person: 195 kcal. Fordelt på: 25 % fedt, 4 % protein, 71 % kulhydrat PRØV OGSÅ: Æbletrifli med ekstra smag