Parmaskinke med pæresalat, ristede nødder  og kerner
Mad

Parmaskinke med pæresalat og ristede nødder

25. november 2019
Af: Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Betina Hastoft.
En frisk salat gør sig altid godt på det store julefrokostbord.
8 min6 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 50 g rucola
  • 2 faste pærer
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt og peber

Ristede nødder og kerner:

  • 50 g pekannødder
  • 25 g græskarkerner
  • 1 spsk. ahornsirup
  • ¼ tsk. flagesalt

Til servering:

  • 8 skiver parmaskinke
  • 25 g friskhøvlet parmesan
  • 30 g tørrede tranebær
Ristede nødder og kerner: Tænd ovnen på 200°. Bland pekannødder, græskarkerner og ahornsirup i en skål, og krydr med flagesalt. Fordel nødde- og kerneblandingen på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist den i ovnen i 8-10 minutter, til nødder og kerner er sprøde. Lad nøddeblandingen køle helt af på bagepapiret, og bræk derefter forsigtigt nødder og kerner fra hinanden i mindre stykker. Skyl og tør rucola. Skyl pærer, og skær dem i tynde både. Rør olie, citronsaft, salt og peber sammen, og vend rucola og pærer i dressingen.
Servering: Anret parmaskinken på et serveringsfad, og fordel rucola og pærer oven på skinken. Top salaten med de ristede nødder og kerner, parmesanflager og tranebær. Servér evt. med godt brød til. PRØV OGSÅ: Flere julefrokostretter med et friskt og grønt pift

Læs mere om:

Læs også