De sprøde pavlovaer er som små lette skyer, der bare venter på at blive spist. En sand himmerigsmundfuld! Her har vi fyldt dem med kiwi og citronmelisse, men du kan vælge lige præcis de frugter du selv vil. Her får du opskriften på pavlova med kiwi og citronmelisse
1 t og 30 min4 personer
Tid i alt 2 t og 0 min
DET SKAL DU BRUGE
2 æggehvider
100 g sukker
korn af ½ vaniljestang
1 sprøjtepose med tylle
FYLD
2½ dl piskefløde
korn af ½ vaniljestang
1 spsk. flormelis
4 kiwier
1 potte citronmelisse
Pavlova med kiwi og citronmelisse
1. Tænd ovnen på 140° (ikke varmluft). Pisk æggehviderne stive med en elpisker. Pisk sukker og vaniljekorn i, lidt ad gangen, til sukkeret er helt opløst. Fyld marengsen i en sprøjtepose, og sprøjt den ud i 4 portioner på en bageplade beklædt med bagepapir, gerne i et flot mønster. Sæt den i ovnen, og skru med det samme ned på 110°. Bag marengsen i ovnen i 1½ time. Lad dem køle helt af på bagepladen.
2. FYLD: Pisk fløden til let flødeskum sammen med vaniljekorn og flormelis med en elpisker. Fordel flødeskummet oven på marengsene. Skræl kiwierne, og skær dem i halve skiver. Anret dem oven på flødeskummet, og pynt med citronmelisse. PRØV OGSÅ: Pavlova med jordbærparfait (link fjernet)