Peanutbutter gør sig fremragende i denne fløjlsbløde fudge med knasende stykker af salte jordnødder. Her får du opskriften på peanutbutter-fudge med saltede peanuts
Tid i alt 10 min
DET SKAL DU BRUGE
2 dl kokosolie
2 dl peanutbutter, gerne crunchy
1 dl honning
50 g saltede peanuts
1 nip salt
Opskrift - sådan laver du peanutbutter-fudge med saltede peanuts (12 stk.)
Bland kokosolie, peanutbutter og honning i en kasserolle, og lad blandingen smelte ved middel varme, til massen er ensartet. Rør undervejs, så det ikke brænder på. Tag kasserollen af varmen, vend peanuts og salt i massen, og fordel den i et lille fad eller en beholder beklædt med bagepapir. Sæt fudgen i fryseren i ca. 1 time, til den er stivnet. Skær herefter fudgen i firkanter, og servér. Opbevar efterfølgende på køl. PRØV OGSÅ: Bløde lakridskarameller