Quiche med røget laks
Mad

Quiche med røget laks

19. februar 2020
Af: Freja Lyngbo
Den simple tærte smager dejligt både lun og kold, så lav gerne en ekstra portion, så du har til morgendagens frokost. Her får du opskriften på quiche med røget laks.
4 personer

TÆRTEDEJ:

  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 100 g koldt smør
  • 1 æggeblomme
  • 1 tærteform, ca. 25 cm i diameter

FYLD:

  • 5 æg
  • 1 dl sødmælk
  • Salt og peber
  • 200 g røget laks
  • 2 spsk. kapers
  • 1 håndfuld frisk dild

TIL SERVERING:

  • 125 g blandet grøn salat
  • ½ citron
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Opskrift - Sådan laver du quiche med røget laks

  1. TÆRTEDEJ: Tænd ovnen på 175°. Bland mel og salt i en skål. Skær smør i tern, og smuldr det i melet. Tilsæt æggeblomme, og rør med en gaffel (tilsæt 1 spsk. vand, hvis dejen ikke er smidig nok).
  2. Rul tærtedejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og tryk den på plads i tærteformen. Prik huller i bunden med en gaffel, og forbag den i ovnen i 10 minutter.
  3. FYLD: Pisk æg, mælk, salt og peber sammen, og fordel det i den forbagte tærtebund. Anret stykker af røget laks på tærten, og drys med kapers og dild. Bag tærten i ovnen i ca. 20 minutter, til æggemassen er fast.
  4. SERVERING: Servér tærten med blandet salat vendt med citronsaft, olivenolie, salt og peber.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs mere om:

Læs også