Ribbenssteg
Mad

Ribbenssteg med sprøde kartofler, syltede rødløg og estragonmayonnaise

7. februar 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Fredag aften skal der altså ribbenssteg på bordet! Her får du opskriften på ribbenssteg med sprøde kartofler, syltede rødløg og estragonmayonnaise
2 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 800 g ribbenssteg
  • 1 spsk. groft salt

SPRØDE KARTOFLER

  • 800 g kartofler
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. salt
  • 1 spsk. tørrede chiliflager

SYLTEDE RØDLØG

  • 3 rødløg
  • 2 dl balsamicoeddike
  • 3 spsk. brun farin
  • salt og friskkværnet peber

ESTRAGONMAYONNAISE

  • 1 bundt estragon
  • 2½ dl god mayonnaise

TIL SERVERING

  • ¼ bundt timian

Sådan laver du ribbenssteg med sprøde kartofler, syltede rødløg og estragonmayonnaise

  1. Ribbenssteg: Tænd ovnen på 210°. Gnid sværen med salt, læg stegen på en rist med bradepande under, og steg den i ovnen i 10 minutter. Skru ovnen ned til 180°, og steg ribbensstegen i yderligere 65 minutter.
  2. Sprøde kartofler: Skræl kartoflerne, og skær dem i to. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med olie, og krydr med salt og chiliflager. Bag dem i ovnen i 25 minutter sammen med stegen, til de er sprøde og møre.
  3. Syltede rødløg: Pil og skær løg i tynde både. Kog eddike og farin sammen i en lille gryde, tilsæt løgene, og lad dem koge med i 3 minutter. Krydr med salt og peber.
  4. Estragonmayonnaise: Hak estragon fint, og rør det i mayonnaisen.
  5. Servering: Pynt stegen med timian og evt. skovsyre, og servér ribbenssteg med kartofler, syltede rødløg og estragonmayonnaise.

TIP: Opskriften kan laves med kamsteg i stedet for ribbenssteg.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Læs også