Ristaffel med kylling i karry
Mad

Ristaffel med kylling i karry

1. juli 2021
Af: Ulla Nielsen
Prøv denne lækre opskrift på ristaffel med kylling i karry, der helt sikkert bliver en af familiens favoritter.
2 personer

Det skal du bruge

  • 200 gram gulerødder
  • 200 gram løg
  • 1 squash
  • 3 kyllingefileter
  • 2 spsk olie
  • 2 tsk karry
  • ½ l kogende vand
  • 1 dl ananassaft fra dåse
  • 2 dl kokosmælk, evt. mere
  • 1 tsk majsstivelse
  • salt, peber, citronsaft

Sådan laver du ristaffel med kylling i karry:

  1. Skyl og rens gulerod, løg og squash, og riv grønsager groft på et rivejern
  2. Kom olien i en gryde, varm op og tilsæt karryen.
  3. Svits et kort øjeblik Tilsæt grønsagerne og rør rundt, og steg dem ca. 10 minutter. Tilsæt vand og ananassaft.
  4. Bring retten i kog og tilsæt kokosmælk. Læg låg på gryden, og lad den simre i ca. 10 minutter.
  5. Dup kyllingefilletterne tørre, og skær dem ud i meget små tern, ca. en gange en centimeter.
  6. Tilsæt kød og rør rundt. Lad retten småkoge i ca. fem minutter, til kødet har skiftet fare.
  7. Rør majsstivelsen ud i lidt koldt vand, og jævn sovsen. Smag den til med salt, peber, citronsaft, ananassaft og kokosmælk.
  8. Server ristaffel med kylling i karry sammen med ris.

TIP: Beregn ca. tre dl. ukogte ris til to voksne og to børn. Server også fx ananasstykker, agurketern, banantern, æbletern, kokosmel, rosiner, avocado, rød peberfrugt, letdampet eller rå blomkål, broccoli, spidskål, savojkål eller rosenkål til retten.


Vild med karry? Prøv også en nem og børnevenlig opskrift på boller i karry

Læs også