https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2013/01/1305-madplan/1305-mad-tirsdag-copy-2.jpg
Mad

Ristet lyssej med ærtemos og ristet citron

21. marts 2022
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens tirsdagsopskrift er ristet lyssej med ærtemos og ristet citron. Få opskriften her
2 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g ærter optøet fra frost
  • 50 g mascarpone
  • 1-3 tsk. fintrevet peberrod
  • salt
  • 1-2 spsk. citronsaft

ENDVIDERE

  • 300 g lyssej eller torsk, uden skind og ben
  • lidt olie til stegning
  • salt
  • lidt plukket brøndkarse

TILBEHØR

  • 1 citron
  • salat
  • ristede kartofler

Blend ærterne med mascarpone, og smag til med peberrod, salt og citron.

Rist fisken i lidt olie på en varm pande. Lad den stege næsten færdig på den ene side; tag panden af varmen, vend fisken, og lad den stege færdig på eftervarmen. Krydr med salt, og top med brøndkarse lige inden servering.

Skær de yderste ender af citronen; del den på midten, og rist den på en tør, varm pande, med den store skæreflade nedad.

Servér fisken på ærtemós med saft af varm citron, salat og ristede kartofler til.

Opskriften er til 2 personer

TIP: Brug den fisk, du kan lide, og den, der ser bedst ud hos din fiskehandler. Oplagte valg er torsk, kuller, hellefisk eller lange.

Læs også