1. Tænd ovnen på 100°. Skræl kartoflerne, og riv dem groft. Læg de revne kartofler i et rent viskestykke, og pres væden fra. Pil løget, og riv det groft. Bland revne kartofler og løg i en skål, tilsæt salt og peber, og rør det godt sammen. Smelt 1 spsk. smør på en mindre pande, og mos ¼ af røstiblandingen ud på panden, så den bliver flad og rund. Steg den gylden på den ene side, vend den, og steg den færdig på den anden side. Gentag processen med de næste røsti (hold evt. røstiene lune ved at lægge dem på en bageplade i en varm ovn).
2. BACON-CHAMPIGNON-TOPPING: Steg baconskiverne sprøde på en anden pande, og afdryp på fedtsugende papir. Rens champignoner, og skær dem i skiver. Steg dem gyldne i baconfedtet på panden, krydr med salt og peber, og læg dem til side på en tallerken. Steg 4 spejlæg på panden.
3. SERVERING: Top røstiene med stegte svampe, bacon og spejlæg, og pynt med kørvel.
TIP:Tilsæt gerne lidt revet squash til røstiblandingen, men husk at presse væden af først.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER