Lækre samosa er mad for alle. Det er let at lave, og det mætter — perfekt til både hverdagsmad og fest. Få opskriften her!
2 personer
Samosa
250 g kogte kartofler
1 lille løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
2 dl ærter, evt. fra frost
1 spsk. smør
1 spsk. olie til stegning
2 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. karry
4 plader fillodej
50 g smeltet smør
Endvidere:
1 håndfuld mynte
1 grøn chili, hakket, med eller uden kerner
1 rødløg i tynde skiver
Agurk i både
Citronsaft
Olivenolie
Salt
Tilbehør:
Yoghurt
Samosa er en lækker ret fra østen, som de fleste vil kunne lide. Server dem gerne lige efter du har lavet dem!
Sådan laver du samosa
Mos kartoflerne groft med en gaffel, og rist kartofler, løg, hvidløg og ærter i smør og olie på en varm pande. Krydr med spidskommen og karry, og smag kartoffelfyldet til med salt.
Pensl fillodejen med smør. Fordel fyldet på dejen, nederst lidt til højre. Fold dejen om fyldet til trekanter så det bliver til en samosa. Pensl igen med smør, og bag dine samosa i en 200° varm ovn i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne og sprøde - hold godt øje med dem.
Vend mynte, chili, løg og agurk med citronsaft og olivenolie. Smag salaten til med salt.