Selleribøf
Mad

Selleribøf med sprøde urter

31. marts 2021
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens torsdagsopskrift er selleribøf med sprøde urter. Selleribøffer er et godt alternativ, hvis du ønsker at spise mindre kød i hverdagen. Find opskriften her!
10 min2 personer
Tid i alt 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • ¾ selleri
  • 1 bagekartoffel
  • salt
  • olie til stegning

ENDVIDERE

  • 2 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 2 rødbeder
  • 1 spsk. grov peanutbutter
  • ¼ dl citronsaft
  • 1 spsk. flydende honning
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • salt
  • ½ bundt koriander, groft plukket
  • rød chili i tynde skiver, efter smag

Sådan laver du selleribøf med sprøde urter

  1. Skær skrællen af sellerien, og skrub kartoflen. Riv begge dele groft, og kom det i en si med salt. Lad grøntsagerne trække i 10 minutters tid, imens du tilbereder de sprøde grøntsager.
  2. Skræl gulerødder, persillerødder og rødbeder, og lav tynde skiver af dem med en tyndskræller eller på et mandolinjern.
  3. Kom alle strimlerne i iskoldt vand indtil servering.
  4. Rør peanutbutteren med citron, honning og olivenolie, og smag dressingen til med salt.
  5. Klem væden fra sellerien, og form 4-6 små "bøffer" ved at trykke massen godt sammen.
  6. Steg dem i rigeligt olie på en varm pande, til de er gyldne, sprøde og gennemtilberedte, 8-10 minutter i alt.
  7. Vend de sprøde grøntsagsstrimler med chili og koriander, og anret sprød salat med dressingen sammen med selleribøfferne. Servér straks.

TIP: Sørg for, at olien ikke bliver for kold, når du steger de små bøffer. Så suger de nemlig lidt for meget fedt.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs mere om:

Læs også