Et bomstærkt bud på aftensmaden: Grønne pandekager med lækkert laksefyld. Her får du opskriften på spinatpandekager med varmrøget laks
4 personer
Tid i alt 30 min
DET SKAL DU BRUGE
200 g frisk spinat
3 æg
1 dl hvedemel
1 dl mælk
1 tsk. salt
smør til stegning
RUCOLA-RADISE-FYLD
100 g rucola
1 bundt radiser
400 g varmrøget laks
200 g hytteost
1 bundt dild
Opskrift - sådan laver du spinatpandekager med varmrøget laks
Skyl spinaten. Blend spinat sammen med æg, mel, mælk og salt til en helt glat og grøn dej i en foodprocessor eller blender.
Smelt 1 tsk. smør på en pande, tilsæt ½ dl dej, vip hurtigt panden, så dejen fordeler sig på hele panden, og brug evt. en ske, hvis det ikke helt lykkes.
Steg den tynde pandekage i et par minutter på hver side, og gentag processen, til al dej er brugt.
RUCOLA-RADISE-FYLD: Skyl og tør rucola. Rens radiser, og skær dem i helt tynde skiver.
Anret alle ingredienserne til fyldet i små skåle eller på et stort fad, så alle kan fylde deres pandekager selv.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.
Flere lækre opskrifter som disse spinatpandekager: