
Krydderiblanding: Stød korianderfrø i en morter, og bland dem sammen med rosmarin, oregano, salt og peber. Bred krydderiblandingen ud på et stykke bagepapir, og rul oksemørbraden i blandingen.
Brun kødet på en stor og meget varm pande i ca. 10 minutter, så det får en flot brun stegeskorpe over det hele.
Lad kødet trække og køle helt af i mindst 10 minutter, og skær det så ud i så tynde skiver som muligt.
Anret skiverne på et stort fad.
Skræl ingefærstykket, og skær det i tynde skiver. Rens chilier og radiser, og skær begge dele i tynde skiver. Skyl bønnespirer.
Drys ingefær, chili, radiser og bønnespirer over kødet. Pynt med plukket koriander.
Sojadressing: Bland sesamolie, sojasauce og limesaft, og hæld dressingen over carpaccioen.
Prøv også vores klassiske opskrift på italiensk carpaccio her.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.