stenbiderrogn
Mad

Stenbiderrogn og avokado på lækre blinis

8. februar 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Stenbiderrogn - så lugter det lidt af forår og påske. Et let og lækker lille hapser til en hyggelig påskefrokost med familie og venner

DET SKAL DU BRUGE

  • 12 små blinis, lunet i ovnen
  • 300 g renset stenbiderrogn
  • lidt citronsaft
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 rødløg hakket i meget fine terninger

DRESSING

  • 2½ dl græsk yoghurt, 10 %
  • fintrevet skal af 1 økologisk citron
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • havsalt og friskkværnet peber

AVOKADOCREME

  • 1 moden avokado
  • lidt citronsaft
  • 3 spsk. dressing

PYNT

  • rødløg
  • citronskal
  • kørvel

Stenbiderrogn og avokado på lækre blinis

  1. Krydr stenbiderrognen med salt, lidt citronsaft og peber, og vend rødløg i. Pisk yoghurten stiv med citronskal og lidt citronsaft, og krydr med salt og peber.
  2. Mos avokadoen, og rør den med citronsaft og dressing.
  3. Anret stenbiderrogn ovenpå på en klat dressing på de lune blinis.
  4. Pynt med citronskal, rødløg og kørvel.
  5. Giv små klatter af avokadocreme til og evt. lidt ekstra rogn.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også