1. Ovnbagte rodfrugtfritter: Tænd ovnen på 190°. Skræl og skær rodfrugterne i aflange stykker. Vend dem med olie, fordel dem i en bradepande, og krydr med salt og peber. Bag rodfrugterne i ovnen i 30 minutter.
2. Del torsken i aflange stykker, og krydr med salt og peber. Blend mandlerne til fint mandelmel i en minihakker, og vend mandelmelet sammen med fintrevet citronskal. Vend fiskestykkerne i mandelmelet. Steg fiskestykkerne på alle sider i olie på en stor pande, til de er gyldne og sprøde.
3. Chilidressing: Rør cremefraiche og mayonnaise sammen. Hak koriander fint, og vend det i dressingen. Smag til med chili og salt.
3. Servering: Anret evt. fiskestykkerne i et kræmmerhus af avispapir, og servér sammen med rodfrugtfritter, chilidressing og citron skåret i både.
TIP: Dressingen og olien skubber kalorieindholdet i vejret. Der er derfor meget at spare ved at holde igen med dem.
Næringsindhold pr. person
Energi: 559 kcal
Protein: 22,6 g
Fedt: 27,4 g
Kulhydrat: 62,1 g
Kostfibre: 11,4 g