https://imgix.femina.dk/media/article/1441-mad-2.png
Mad

Thai-kokos-kyllinge-suppe

21. marts 2022
Af: Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Denne uges hverdagsopskrifter er skoldhede supper lavet af friske råvarer. Her får du opskriften på thai-kokos-kyllinge-suppe
4 personer

INGREDIENSER TIL SUPPE

  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 skalotteløg
  • 1 stilk citrongræs
  • 10 sorte peberkorn
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 400 g kyllingebrystfilet
  • evt. tørrede kaffirlimeblade (fås i asiatiske fødevarebutikker)
  • 2½ friske røde chilier
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 2 spsk. fiskesauce
  • saft af 2-3 limefrugter
  • 4 cm frisk ingefær

TILBEHØR

  • 1 bundt frisk koriander
  • ½ frisk rød chili

Opskrift - sådan laver du thai-kokos-kyllinge-suppe

1. Pil hvidløg og skalotteløg. Hak skalotteløgene fint. Skær top og bund af citrongræsset, fjern det yderste lag, og hak resten fint. Stød hvidløg, løg, citrongræs og peberkorn godt sammen i en morter. Brug evt. lidt vand for at lette processen. Kog bouillonen op, og tilsæt den stødte masse. Skær kyllingekødet i strimler, og læg dem i suppen. Tilføj evt. kaffirlimeblade. Skær chilien fint, og fjern kernerne. Tilføj chili og kokosmælk, når kyllingekødet er gennemkogt. Lad suppen simre under låg i ca. 10 minutter. Smag suppen til med fiskesauce og saften fra limefrugterne.

2. Tilbehør: Servér suppen varm med plukket koriander og fintskåret chili.

Læs også