Nudler med sojamarineret oksekød
Mad

Thai: Nudler med sojamarineret oksekød

26. april 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Denne opskrift rummer en smagfuld nudelret med soyamarineret oksekød og grønsager; den tager kun 30 minutter. Få opskriften her.
4 personer

INGREDIENSER

  • 400 g oksekød i strimler
  • 1 broccoli
  • 3 gulerødder
  • 1 gul peberfrugt
  • 125 g tørrede nudler

SOJAMARINADE

  • ½ dl sojasauce
  • 3 spsk. østerssauce
  • 2 cm frisk ingefær
  • 2 tsk. tørret chili
  • 4 spsk. sesamolie

Opskrift - Sådan laver du thai-nudler med sojamarineret oksekød

Soja, østerssauce og ingefær giver masser af smag til det gode kød.

  1. Sojamarinade: Rør soja, østerssauce, friskrevet ingefær, chili og sesamolie sammen. Læg kødet i marinaden i mindst 20 minutter.
  2. Skær broccoli fra ende til top i aflange stykker, skyl dem godt. Skræl gulerødder, og skær i skiver. Rens peberfrugten, og skær i strimler.
  3. Varm en wok eller (sautere)-pande op med lidt af sojamarinaden, og steg kødet godt på alle sider.
  4. Tilsæt grøntsager, og vend godt rundt. Tilsæt resten af sojamarinaden, og lad det koge op. Kog nudler som anvist på pakken, hæld vandet fra, og vend nudlerne i retten.

Hvis du ønsker en vegetarisk udgave, så udskift oksekødet med tofu.

Madplan til hverdagen
Den her opskrift er en del af feminas madplan, som du kan finde lige her! Hver uge udkommer vi med en skræddersyet madplan fra mandag til fredag, der indeholder sunde, næringsrige og lækre retter.

Læs mere om:

Læs også