Fiskeburgere føles lidt lettere end okseburgere – og ekstra lækre, når de serveres i slider-størrelse. Her får du opskriften på torske-sliders
20 min4 personer
Tid i alt 50 min
DET SKAL DU BRUGE
400 g torskefilet
1 løg
1 spsk. grov sennep
1 æg
2 spsk. hvedemel
½ dl piskefløde
salt og friskkværnet peber
smør til stegning
8 miniburgerboller (til sliders)
1 hjertesalat
SAUCE TARTARE
2 spsk. cremefraiche 18 %
2 tsk. grov sennep
3 spsk. god mayonnaise
1 spsk. kapers
10 g cornichoner
1 spsk. finthakket purløg
1 spsk. finthakket frisk dild
1 usprøjtet citron
salt og friskkværnet peber
Opskrift - sådan laver du torske-sliders
1. Skær torskefilet i grove stykker. Pil løget, og hak det groft. Blend torsk og løg sammen med sennep og æg i en foodprocessor, til du har en forholdsvis ensartet masse. Tilsæt mel, fløde, salt og peber, og kør det til en ensartet fars. Det er vigtigt, du kun blender farsen kortvarigt, ellers mister den sin evne til at binde væde. Lad farsen hvile på køl i 20 minutter. Form torskefarsen til 8 flade frikadeller, og steg dem i smør på en pande i 3-4 minutter på hver side. 2. Sauce tartare: Rør cremefraiche, sennep og mayonnaise sammen. Hak kapers, cornichoner, purløg og dild fint, og rør det sammen med cremefraiche-blandingen. Tilsæt fintrevet citronskal, og smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft. 3. Servering: Varm bollerne i ovnen eller på en brødrister, flæk dem, og smør dem med sauce tartare. Læg et hjertesalatblad på underbollerne og dernæst de lune torskefrikadeller. Læg overbollen på, og servér. PRØV OGSÅ: Sliders med kyllingebøf, glaserede forårsløg og hvidløgsmayo