tortillapandekager
Mad

Tortillapandekager med krydret oksekød og guacamole

7. april 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Tortillapandekager er let og lækker hverdagsmad. Spis de åbne, fyldte tortillaer med kniv og gaffel, eller rul dem stramt sammen, og spis dem med fingrene.
4 personer
Tid i alt 35 min

TORTILLAPANDEKAGER

  • 3 dl jasminris
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 tsk. solsikkeolie til stegning
  • 2 spsk. mexicansk krydderi
  • 1 dåse sorte bønner
  • 1 tsk. cayennepeber
  • salt

SALAT

  • 2 hjertesalater
  • 1 gul peberfrugt
  • ½ bundt koriander

GUACAMOLE

  • 2 modne avocadoer
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. spidskommen
  • salt

TIL SERVERING

  • 8 tortillapandekager
  • frisk koriander
  • Kog jasminris efter anvisningen på pakken.

1. Steg kødet i olie tilsat mexicansk krydderi. Skyl bønnerne i en sigte, og lad dem stege med på panden sammen med de kogte ris. Krydr med cayennepeber og salt.

2. Salat: Skyl salaterne, og skær dem i tynde både. Skyl og rens peberfrugten, og skær den i små tern. Pluk koriander (gem lidt til pynt), og bland det hele sammen.

3. Guacamole: Flæk avocadoerne, skrab kødet ud, og mos det med en gaffel sammen med yoghurt. Smag til med presset hvidløg, spidskommen og salt.

4. Servering: Lun pandekagerne som anvist på pakken. Smør dem med guacamole, og top med oksekød, salat og plukket koriander.

Få indkøbslisten til hele ugens madplan her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Kyllingebryst med peberfrugtsauce og tomatsalat – Få opskriften her

Onsdag: Æggekage med edamamebønner, skinke og kartofler – Få opskriften her

Torsdag: Tunbøf med stegte majskolber og avocadosalat – Få opskriften her

Fredag: Kalvecuvette med ristede bønner, stegte kartofler og basilikumcreme – Få opskriften

Læs mere om:

Læs også