Tunbøffer med grillet ananas-avocado-salsa
Mad

Tunbøffer med grillet ananas-avocado-salsa

12. juli 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Fisk er en fest! Tunbøfferne skal blot kysse panden, så de stadig er saftige og næsten smelter på tungen. Her får du opskriften på tunbøffer med grillet ananas-avocado-salsa
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 tunbøffer
  • 1 dl sorte sesamfrø
  • 1 tsk. salt
  • kokosolie til stegning

TILBEHØR

  • 4 dl fuldkornsris (kog evt. 3 dl ris til tirsdag)

ANANAS-AVOCADO-SALSA

  • ½ ananas
  • 1 spsk. kokosolie til stegning
  • 2 modne avocadoer
  • ½ bundt mynte
  • saft af 1 limefrugt
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 1 limefrugt

Opskrift - sådan laver du tunbøffer med grillet ananas-avocado-salsa

1. TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken. 2. ANANAS-AVOCADO-SALSA: Skær skrællen af ananassen, og fjern den hårde midte med en skarp kniv. Skær frugtkødet i kvarte skiver. Steg dem i kokos-olie på en pande, så de bliver saftige og gyldne. Tag dem af panden, og hak dem. Flæk avocadoer, fjern stenen, og skær avocadokødet i tern. Bland med ananas i en skål. Hak mynte, og tilsæt sammen med limesaft og olivenolie. Krydr med salt og peber. 3. Vend tunbøfferne i en blanding af sesamfrø og salt. Smelt kokosolie på en pande ved høj varme, og steg bøfferne i et par minutter på hver side. De skal være rå og røde i midten! 4. SERVERING: Skær limefrugten i skiver. Servér tunbøffer med ris, salsa og limeskiver. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også