De er gode til brunch, men de sprøde vafler med salt rogn og cremet æg er også dejlige som en let frokost eller forret. Her får du opskriften på vafler med rogn og pocherede æg
30 min4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min
DET SKAL DU BRUGE
50 g smør
2 æg
2½ dl mælk
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. sukker
vaffeljern
POCHEREDE ÆG
1 spsk. eddike
4 æg
TIL SERVERING
100 g skyr
75 g frisk ørredrogn eller lakserogn
2 spsk. finthakket purløg
frisk dild
salt og friskkværnet peber
Opskrift - sådan laver du vafler med rogn og pocherede æg
1. Smelt smørret. Blend æg og mælk i en blender, til det har en ensartet konsistens, og tilsæt mel, bagepulver, salt, sukker og smeltet smør. Lad dejen hvile i 30 minutter. Bag vaflerne i et varmt vaffeljern. 2. POCHEREDE ÆG: Bring en gryde med vand i kog, og tilsæt eddiken. Slå 1 æg ud i en kop. Skru helt ned for vandet i gryden, rør en lille hvirvel i vandet med en grydeske, og hæld forsigtigt ægget i. Lad det pochere i vandet i 4½ minut. Løft ægget op med en hulske, og gentag med de andre æg. 3. SERVERING: Rør skyr med halvdelen af rognen og halvdelen af purløget. Smag til med salt og peber, og anret skyrcremen i 4 skåle. Læg vaflerne i skålene, og top med de pocherede æg. Pynt med de resterende rogn, purløg og plukket dild. TIP: Vaffeldejen skal trække i 30 minutter, men du kan sagtens lave den et par timer i forvejen eller aftenen før, og lade den stå på køl, til du skal bruge den. PRØV OGSÅ: Spinat-vafler med røget laks