Vaniljeparfait med bagte klementiner og olivenolie
Mad

Vaniljeparfait med bagte klementiner og olivenolie

5. februar 2019
Af: Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Olivenolie over isen? Jo, den er god nok! Oliens bitterhed matcher sødmen helt perfekt og giver en overraskende (god) effekt. Her får du opskriften på vaniljeparfait med bagte klementiner og olivenolie
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 æg
  • 4 spsk. sukker
  • 1 vaniljestang
  • 4 dl piskefløde

BAGTE KLEMENTINER

  • 4 klementiner
  • 2 spsk. honning

PYNT

  • 2 spsk. god olivenolie
  • frisk mynte

Opskrift - sådan laver du vaniljeparfait med bagte klementiner og olivenolie

1. Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggeblommerne luftige og hvide med sukker og vaniljekorn. Pisk fløden til let skum, og vend flødeskummet i æggemassen. Pisk æggehviderne stive i en anden skål, og vend dem i iscremen. Hæld iscremen i en frysefast form, f.eks. en brødform, og stil den i fryseren i 4-5 timer. 2. BAGTE KLEMENTINER: Tænd ovnen på 180°. Pil klementinerne, og skær dem i skiver. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og dryp honning over. Bag dem i ovnen i 20 minutter. 3. SERVERING: Tag isen ud af fryseren, skær den i skiver, og anret på et fad. Pynt med de bagte klementiner, dryp med olivenolie, og drys med frisk mynte. TIP: Du kan bruge alle typer citrusfrugter, men hvis du vælger citroner, skal du måske bruge lidt mere honning PRØV OGSÅ: Baked alaska med hindbærparfait
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også