Indbagt mørbrad med svampe, stegte kartofler og grøn salat
Mad

Indbagt mørbrad med svampe, stegte kartofler og grøn salat

12. marts 2015
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Indbagt mørbrad er en ægte klassiker der smager skønt og passer perfekt som hovedret til en rigtig retro-middag. Når mørbraden pakkes ind i butterdej, bliver kødet saftigt og sprødt, og overfladen bliver sprød og lækker.
25 min6 personer
Tid i alt 50 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 oksemørbrad, ca. 600-800 g
  • lidt solsikkeolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • 125 g markchampignoner
  • 125 g østershatte
  • 50 g hasselnødder
  • 20 g smør til stegning
  • 1 rulle butterdej
  • friskhakket persille

STEGTE KARTOFLER

  • 700 g små kartofler
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • friskhakket persille

GRØN SALAT

  • 200 g blandede salatblade
  • 5 blade frisésalat

DRESSING

  • 2 spsk. hvid balsamico-eddike
  • 1 spsk. sukker
  • salt og friskkværnet peber
  • ¾ dl piskefløde

Indbagt mørbrad er klassikeren over dem alle. For nogle af os er det indbegrebet af ægte familiehygge i weekenden. Denne opskrift på indbagt mørbrad har fået et ekstra lille pift i forhold til den klassiske opskrift på indbagt mørbrad vi kender fra Karoline-bøgerne. Velbekommen.

Opskrift - sådan laver du indbagt mørbrad med svampe, stegte kartofler og grøn salat

INDBAGT MØRBRAD

  1. Fjern sener og fedt fra mørbraden.
  2. Brun mørbraden på alle sider i olie på en stor pande. Krydr med salt og peber.
  3. Rens champignonerne, og skær dem i skiver.
  4. Rens østershattene, og riv dem i mindre stykker.
  5. Hak hasselnødderne.
  6. Rist svampe og nødder i smør på en pande. Krydr med salt og peber.
  7. Rul butterdejen ud.
  8. Læg halvdelen af svampene midt på butterdejen, læg mørbraden ovenpå, og fordel resten af svampene oven på mørbraden. Rul dejen sammen, og læg mørbraden med lukningen nedad i en bradepande beklædt med bagepapir. Bag mørbraden i 25 minutter i ovnen ved 180° varmluft.
  9. Servér indbagt mørbrad med et drys hakket persille.
  10. STEGTE KARTOFLER: Skrub kartoflerne, og læg dem i et ovnfast fad.
  11. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.
  12. Steg dem møre i ovnen ved 180° varmluft i 25 minutter sammen med oksemørbraden.
  13. Drys med persille inden servering.
  14. GRØN SALAT: Skyl og tør salaten, og pluk frisésalaten i mindre stykker.
  15. DRESSING: Rør eddike sammen med sukker, til sukkeret er opløst. Krydr med salt og peber.
  16. Rør fløden i, og vend dressingen i salaten.

Opskriften er en del af en komplet gæstemiddag bestående af løgsuppe, indbagt mørbrad og islagkage. Få opskrifterne på forret og dessert her:

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også