Skal du servere brunch til en fødselsdag, eller har du bare lyst til at hygge om familien søndag morgen? Disse pandekager er perfekte til formålet, da de kun tager cirka 10 minutter at lave + hvile- og bagetid. Denne opskrift på amerikanske af slagsen rækker til cirka 4 personer.
Variér med forskellige slags sirup. Ahornsirup er en klassiker, men du kan koge dine egne sirupper af vand og sukker, hvor du eksperimenterer med smag. Prøv f.eks. en citronsirup af 2 dele vand til 1 del sukker og et godt skvis citron.
Herhjemme forbinder vi oftest en pandekage med en helt flad pandekage, som vi ofte får som en art dessert. De amerikanske pandekager er en tykkere version, der ofte er forbundet med morgenmad eller brunch – og her får sirup ofte lov til at være den mest passende topping i modsætning til de helt flade, hvor vi ofte slår os løs med is, syltetøj, sukker – eller vi spiser dem som madpandekager med fyld af kødsovs.
Der er mange bud på, hvorfor de lidt tykkere pandekager bliver betragtet som særligt amerikanske. Flere bud lyder at den klassiske pandekage er rejst med til USA da europæerne koloniserede Amerika, og her har amerikanerne så siden gjort dem til sine egne med et drys bagepulver.
Mangler du inspiration til brunch bordet? Så har vi samlet nogle lækre opskrifter herunder: