Mexicansk lasagne
Mad

Mexicansk lasagne

1. februar 2021
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
I denne lækre lasagne forenes det mexicanske og det italienske køkken på bedste vis. Her får du opskriften på mexicansk lasagne
25 min4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 400 g hakket oksekød
  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 lille frisk rød chili
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 spsk. paprika, gerne røget
  • 1 tsk. kanel
  • ½ spsk. stødt spidskommen
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 140 g tomatpuré
  • evt. 1 oksebouillonterning
  • 1 dåse kidneybønner
  • 1 dåse majs
  • 30 g mørk chokolade
  • 3 spsk. balsamicoeddike
  • salt og friskkværnet peber

DERUDOVER

  • 1 pakke tortillapandekager
  • 2½ dl cremefraiche 18 %
  • 150 g cheddar

TIL SERVERING

  • frisk koriander
  • 1 bakke blandet salat

Opskrift - sådan laver du mexicanske lasagne

  1. Pil og hak løg og hvidløg.
  2. Rens chilien, og hak den fint. Steg løg, hvidløg og chili i olie i en gryde.
  3. Tilsæt oksekød og krydderier, og steg, til kødet er brunet.
  4. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og evt. bouillonterning. Lad det simre i ca. 10 minutter.
  5. Afdryp kidneybønner og majs, og tilsæt dem.
  6. Smag retten til med chokolade, balsamico, salt og peber.
  7. Tænd ovnen på 175°. '
  8. Fordel kødsaucen i bunden af et smurt tærtefad med høje kanter.
  9. Læg en tortillapandekage over, og smør den med cremefraiche. Top med kødsauce, og drys med revet cheddar.
  10. Fortsæt herefter med tortilla, cremefraiche, kødsauce og cheddar, indtil fadet er fyldt, og slut af med et lag revet cheddar.
  11. Bag tærten i ovnen i 25 minutter, indtil osten er smeltet og gylden.
  12. Servér med koriander og blandet salat.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Sprødstegt kulmule med ærtedip og nye kartofler – Få opskriften her

Onsdag; Cremet blomkålssuppe med dild-olie og dukkah – Få opskriften her

Torsdag: Lun linsesalat med halloumi – Få opskriften her

Fredag: Italiensk kyllingepande – Få opskriften her

Tortillapandekager - masser af muligheder

De flade tortillapandekager fås efterhånden i mange udgaver i supermarkedet. Du kan få dem med hvede, fuldkorn, majsmel og sågar chiafrø. De er gode at have i skabet, for du kan bruge dem til alverdens retter. Du kan selvfølgelig fylde dem og spise dem helt traditionelt som tortillas eller tacos, men du kan også – som her – lægge dem i lag og bruge dem som lasagneplader. Tortillaerne er faktisk også gode som pizzabunde. Fyld dem med kød, ost og grønt, og giv dem 5-10 minutter ovnen – så er der lynpizza!

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs mere om:

Læs også