bananbrød
Mad

Bananbrød med Bounty

2. juli 2018
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Martin Tanggaard
Modne bananer og Bounty i dejen giver en saftig og lækker kage så alle i familien vil elske. Her får du opskriften på bananbrød med Bounty
40 min10 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 125 g smør
  • 3 æg
  • 100 g brun farin
  • 3 modne bananer
  • 2 stk. Bounty (med 2 Bounty-barer i hver)
  • 225 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • korn af 1 vaniljestang
  • 2 spsk. rørsukker
  • 50 g kokosflager
  • 1 1-liters rugbrødsform
  • lidt smør til formen

Opskrift - sådan laver du bananbrød med Bounty

Tænd ovnen på 180°. Smelt smørret. Pisk æg og farin godt sammen med en elpisker, og rør smørret i. Mos bananerne, og rør dem i dejen. Skær Bounty-barerne i mindre stykker, og vend dem i. Bland mel, bagepulver og vaniljekorn i en skål; hæld det i æggemassen, lidt ad gangen, og rør til en ensartet masse. Smør formen, hæld dejen i den, og drys med rørsukker på toppen. Bag kagen i ovnen i 30 minutter. Tag den ud, drys med kokosflager, og bag den i yderligere ca. 10 minutter. Lad den afkøle i formen.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også