Den smager lidt af risalamande, og den kunne godt være et alternativ at servere den til dessert selveste juleaften. Her får du opskriften på en skøn fløderand der smager af jul
6 personer
Tid i alt 3 t og 30 min
DET SKAL DU BRUGE
8 blade husblas
½ l sødmælk
100 g sukker
1 spsk. vaniljesukker
½ l piskefløde
1 randform el.a. passende form
PYNT
100 g Amarena-kirsebær
evt. 100 g tørrede kirsebær
50 g mandler
Opskrift - sådan laver du en fløderand med ægte julesmag
Udblød husblas i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Bring mælk, sukker og vaniljesukker i kog i en lille gryde.
Tag gryden af varmen, så snart mælken koger; hæld blandingen over i en skål, og opløs husblassen heri. Dæk den til med husholdningsfilm, og sæt den på køl, til den er håndvarm.
Pisk fløden til flødeskum, og vend den i mælkeblandingen.
Hæld massen i en randform, og stil den på køl i mindst 3 timer.
PYNT
Vend randen ud af formen, og pynt med Amarena-kirsebær, evt. tørrede kirsebær og hakkede mandler.