Crepe Suzette pandekage-kage
Mad

Crepe Suzette pandekage-kage

15. november 2018
Af: Emil Obel, Den store bagedyst DR1
Denne kage bagte Emil i Den store bagedyst, hvor han lod sig inspirere af desserten crepe suzette. Kagen består af pandekager, karamelcreme, appelsinsyltetøj med Grand Manier, mandelstykker og karamelsauce. Her får du opskriften på crepe Suzette pandekage-kage
10 personer
Tid i alt 2 t og 30 min

INGREDIENSER TIL APPELSINSYLTETØJ

  • 8 appelsiner
  • 1 stang vanilje
  • 1 dl sukker
  • 1 citron, saft heraf
  • 1½ dl Grand Marnier
  • 1½ spsk. maizena
  • lidt vand

KARAMELCREME

  • 4 blade husblas
  • 320 g karamelliseret hvid chokolade
  • 1 l fløde

PANDEKAGER CA. 32 STK.

  • 1 stang vanilje
  • 235 g sukker
  • 10 æg
  • 365 g hvedemel
  • 5½ citron, skal heraf
  • 230 g smør
  • 9 dl mælk
  • smør til stegning

KARAMELSAUCE

  • 100 g sukker
  • 50 g smør
  • 1,25 dl fløde
  • 1 knivspids salt

FLAMMER

  • 300 g isomalt
  • 6 stk. træspyd
  • gul og rød pastafarve

DESUDEN

  • mandler, finthakkede

Opskrift - sådan laver du crepe Suzette pandekage-kage

Appelsinsyltetøj
  1. Riv skrællen af appelsinerne ned i en gryde. Skær det hvide skræl af appelsinerne og hak frugtkødet groft.
  2. Skab kornene ud af vaniljestangen og mas dem med lidt af sukkeret.
  3. Kog appelsinskal, appelsinkød,citronsaft, sukker, vaniljesukker og Grand Manier til en jævn masse.
  4. Blend grøden med en stavblender for at undgå trevler.
  5. Rør en maizenaen ud i vandet og tilsæt det til frugten.
  6. Kog til massen er tyknet og ikke smager melet.
  7. Hæld syltetøjen i en skål og stil på køl.

PRØV OGSÅ: Bagedyst-dommer: De 7 største fejl, vi begår, når vi bager – og hvordan vi undgår dem

Karamelcreme
  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Hak chokoladen fint og kom den i en skål.
  3. Bring fløden til kogepunktet i en gryde og smelt husblassen deri.
  4. Hæld fløden over chokoladen og rør til alt er smeltet - blend eventuelt massen med en stavblender for at være sikker.
  5. Hæld cremen over i et stort fad, dæk overfladen med film og stil på køl til helt kold.
Pandekager
  1. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem med sukkeret.
  2. Pisk vanilje, sukker, æg, hvedemel og citronskal sammen til en ensartet og jævn masse.
  3. Smelt smørret og pisk det i dejen. Pisk mælken i dejen.
  4. Steg alle pandekagerne i lidt ekstra smør.
Karamelsauce
  1. Smelt sukker på en pande til gylden karamel. Tag panden af varmen og smelt smøren i.
  2. Tilsæt fløden. Returner panden til varmen og varm til saucen er jævn.
  3. Hæld saucen i en skål/kande indtil brug.
Flammer
  1. Smelt isomalten i en gryde.
  2. Lav klatter af smeltet isomalt på en silikonemåtte og placer et træspyd i dem.
  3. Farv klatterne gule og røde med lidt pastafarve og en tandstik. Spred isomalten ud i lange flammer.
  4. Lad flammerne sætte sig og pil dem forsigtigt af måtten.
Samling
  1. Hæld cremen op i en skål og pisk den stiv, men pas på ikke at overpiske, så den bliver for fast eller skiller.
  2. Placer en pandekage på et fad, og smør et meget tyndt lag karamelcreme ud på den. Drys med finthakkede mandler.
  3. Placer en bund oven på og smør et tyndt lag appelsinsyltetøj ud på den. Gentag til 27 pandekager er brugt.
  4. Fold de sidste tre pandekager i sjettedele (som i en rigtig crepe suzette) og placer dem på kagen.
  5. Pynt med flammer, karamelsauce, mandelstykker og appelsinskal.
PRØV OGSÅ: Sprød og saftig pistaciestjerne Opskriften er fra "Den store bagedyst" på DR Få alle opskrifterne fra denne uges "Den store bagedyst" på dr.dk/mad
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også