Linsegryde med tahin og fennikel
Mad

Linsegryde med tahin og fennikel

6. december 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
En syrlig og frisk topping af lynsyltet rødløg og fennikel gør linsegryden ekstra indbydende. Her får du opskriften på linsegryde med tahin og fennikel
40 min4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 cm frisk ingefær
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 bundt frisk koriander
  • 4 dl Puy-linser, f.eks. fra Urtekram
  • ½ l grøntsagsbouillon
  • 1 dl lys tahin
  • saft af 1 citron
  • salt og friskkværnet peber

LYNSYLTEDE RØDLØG OG FENNIKEL

  • 1 rødløg
  • 1 fennikel
  • 2 dl æblecidereddike

TIL SERVERING

  • korianderblade fra tidligere
  • evt. 1 spsk. lys tahin

Opskrift - sådan laver du linsegryde med tahin og fennikel

1. LYNSYLTEDE RØDLØG OG FENNIKEL: Pil rødløg, og skær det i papirtynde både. Skyl og skær top og bund af fenniklen; halvér, og skær den i papirtynde skiver, gerne med mandolinjern. Bland fennikel og rødløg i en skål, hæld æblecidereddike over, og stil skålen på køl i mindst 30 minutter. 2. Pil og hak løg. Pil og riv hvidløg fint. Skræl og riv ingefær fint. Steg løg, hvidløg, ingefær og spidskommen i olie i en gryde, indtil løgene begynder at tage farve. Pluk korianderbladene fra stilkene. Hak stilkene groft, og gem korianderbladene til pynt. Vend korianderstilke i gryden, og lad dem stege med i et par minutter. Tilsæt linser og bouillon, og bring gryden i kog. Lad det simre i 40 minutter, til linserne er let udkogte. Tilsæt tahin og citronsaft, og brug en grydeske til at mose linserne let. Smag til med salt og peber. 3. SERVERING: Pynt linsegryden med lynsyltede rødløg og fennikel, korianderblade og evt. lidt tahin inden servering. TIP: Puy-linser er små grønne og proteinrige frø fra bælgfrugter, der ikke skal udblødes inden brug. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også