Opskrift - sådan laver du fyldte søde kartofler med kyllingesalat
1. Tænd ovnen på 200°. Skyl de søde kartofler, og prik huller i dem med en gaffel. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 45-60 minutter, til de er helt møre. 2. KYLLINGESALAT: Skær kyllingefileterne i 3 dele på langs. Pil løg og hvidløg, og skær dem i grove skiver. Læg løg og hvidløg i en gryde sammen med laurbærblade, peberkorn, salt og vand, og bring gryden i kog. Læg kyllingefileterne i, og lad dem simre i gryden i 10 minutter. Skær et snit i den tykkeste filet, og tjek, at den er akkurat gennemkogt. Tag kyllingefileterne op af gryden, og lad dem køle helt af. Riv kødet fra hinanden med 2 gafler. Rist solsikkekerner på en tør pande. Hak basilikum fint. Rør kyllingekødet sammen med solsikkekerner, basilikum, ricotta, grøn pesto, citronsaft og -skal. Smag til med salt og peber. Skær et snit i de søde kartofler, og fyld dem med kyllingesalaten. Servér med skyllet rucola og frisk basilikum.
Få indkøbslisten til hele ugen her