Mørbradgryde med ris og grøntsager
Mad

Mørbradgryde med ris og grøntsager

7. februar 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Klassisk mørbradgryde indeholder ikke meget grønt, men her er der tilsat både peberfrugter, squash og champignoner. Find den lækre og mere sunde opskriften her!
40 min4 personer
Tid i alt 1 t og 15 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 150 g bacon i et helt stykke
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g champignoner
  • 2 store gulerødder
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 squash
  • 1 svinemørbrad
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 1 spsk. sød paprika
  • 1 tsk. røget paprika
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 2½ dl piskefløde
  • 2½ dl grøntsagsbouillon

TILBEHØR

  • 4 dl brune ris
  • kruspersille

Sådan laver du mørbradgryde med ris og grøntsager

  1. TILBEHØR: Kog risene efter anvisningen på pakken.
  2. MØRBRADGRYDE: Skær bacon i tern, og steg dem let sprøde i bunden af en tør gryde.
  3. Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Lad løg og hvidløg stege med i gryden.
  4. Rens champignoner, og skær dem i skiver. Lad champignonerne stege med i gryden, til de begynder at blive gyldne.
  5. Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i tynde skiver.
  6. Skyl peberfrugter og squash, og skær begge dele i tern. Lad grøntsagerne stege med i gryden i ca. 10 minutter, til de begynder at tage farve.
  7. Tag alle grøntsagerne op af gryden.
  8. Afpuds svinemørbraden for fedt og sener, og skær den i tynde skiver.
  9. Brun kødet i gryden i smør. Tilsæt de 2 slags paprika, salt og peber, og steg et par minutter.
  10. Hæld alle grøntsagerne tilbage i gryden.
  11. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, fløde og bouillon, og lad retten simre i 30 minutter.
  12. Servér med ris, og pynt med hakket persille.

Leder du efter en god, klassisk mørbradgryde? Vores søstersite SPIS BEDRE har en af de lækreste og mest populære opskrifter på mørbradgryde med grøntsager. Det er en varm anbefaling herfra!

Hvis du er vild med klassisk, dansk mad, så prøv også den bedste opskrift på brændende kærlighed!

Var det i virkeligheden en lækker paprikagryde, du var ude efter? Prøv paprikagryde fra SPIS BEDRE

Flere spændende opskrifter med mørbrad:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også