Nemme pastaretter kan man ikke få for mange af. Denne udgave er lavet med ingredienser, du måske allerede har på lager. Her får du opskriften på pasta med chorizo og tomater
4 personer
Tid i alt 30 min
Det skal du bruge
200 g tørret chorizo
1 løg
3 fed hvidløg
1 stilk frisk rosmarin
2 dåser hakkede tomater
1 spsk. rødvinseddike
3 dl grøntsagsbouillon
salt og friskkværnet peber
500 g penne (pastarør)
Til severing
parmesan
50 g rucola
Pasta med chorizo og tomater
Skær chorizo i skiver, og rist dem sprøde på en pande med høje kanter. Tag dem af panden – lad stegefedtet blive på panden.
Pil og hak løg og hvidløg, og steg dem på panden i chorizofedtet. Hak rosmarin fint, og lad det stege med på panden.
Tilsæt hakkede tomater, rødvinseddike, bouillon, salt og friskkværnet peber, og vend chorizoskiverne i.
Lad saucen simre, mens du koger pastaen. Si vandet fra pastaen, og vend pastaen i tomatsaucen.
Severing: Anret pastaretten med friskrevet parmesan og skyllet rucola.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.
Elsker du det spanske køkken – skal du prøve opskrifterne: