1. Tzatziki: Skyl agurken, og riv den groft. Drys med en smule salt, og afdryp agurken i en sigte. Pil og pres hvidløg, og rør det sammen med yoghurt, citronsaft og peber i en skål. Pres den sidste væde af agurken med hænderne, og vend agurken i yoghurten. Stil skålen på køl indtil servering. 2. Tænd ovnen på 200°. Pil og hak løget fint, og steg det i olie i en gryde. Pres hvidløg, og lad det stege med. Krydr med oregano, kanel, chilipul-ver, salt og peber. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og rørsukker, og bring saucen i kog. Skyl og afdryp butterbeans i en sigte, og vend dem i gryden. Fordel bønner og tomatsauce i et ovnfast fad, og smuldr feta ovenpå. Sæt fadet i ovnen i 20 minutter, til overfladen er let gylden. 3. Servering: Drys retten med skyllet, plukket persille, og servér med oliven, brød og tzatziki. Få indkøbslisten til hele ugen her