Blomkålssuppe med pinjekerner og sprøde grønkålschips
Mad

Blomkålssuppe med pinjekerner og sprøde grønkålschips

23. oktober 2019
Af: Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Line Falck
Blomkålssuppe er rig på gode grøntsager, og den bliver ekstra sund, når du topper den med grønkålschips. Her får du opskriften på blomkålssuppe med pinjekerner og sprøde grønkålschips
20 min4 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 blomkål (ca. 400 g)
  • 1 stor bagekartoffel
  • 1 løg
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • 8 dl grøntsagsbouillon
  • 5 dl sødmælk
  • saft af ¼ citron
  • salt og friskkværnet peber

GRØNKÅLSCHIPS

  • 125 g friskhakket grønkål (ca. ½ pose)
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt

TIL SERVERING

  • 50 g pinjekerner
  • groft fuldkornsbrød

Opskrift - sådan laver du blomkålssuppe med pinjekerner og sprøde grønkålschips

  1. Rens blomkål, og skær den i små buketter.
  2. Skræl kartoflen, og skær i tern.
  3. Pil og hak løget. Steg blomkål, kartofler og løg i olie i en gryde ved middel varme i 2-3 minutter.
  4. Hæld bouillon og mælk i gryden, og bring i kog.
  5. Skru ned for varmen, og lad gryden småkoge i 20 minutter.
  6. Blend suppen jævn, enten i en blender eller med en stavblender direkte i gryden.
  7. Smag til med citronsaft, salt og peber.

GRØNKÅLSCHIPS

  1. Tænd ovnen på 150°.
  2. Skyl og tør grønkål.
  3. Vend med olivenolie og lidt salt, og fordel det på en bageplade beklædt med bagepapir.
  4. Rist grønkålen i ovnen i 15 minutter, til den er helt sprød. Hold øje undervejs – kålen skifter farve til vissengrøn, men må ikke blive for mørk.

SERVERING

  1. Rist pinjekerner gyldne på en tør pande.
  2. Anret den skoldhede suppe i 4 portionsskåle, og top med grønkålschips og pinjekerner. Servér med brød.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs mere om:

Læs også