Skru op for smagen af Grækenland med oliven, feta og oregano. Næsten som at være der selv! Her får du opskriften på græsk pastasalat med oksefrikadeller
4 personer
DET SKAL DU BRUGE
300 g penne (pastarør)
3 spsk. olivenolie
1 citron
½ spsk. tørret oregano
salt og friskkværnet peber
1 agurk
2 røde peberfrugter
290 g kalamataoliven
280 g artiskokhjerter i olie
150 g feta
1 håndfuld frisk oregano
OKSEFRIKADELLER
500 g hakket oksekød
3 fed hvidløg
1 spsk. tørret mynte
1 spsk. tørret oregano
2 tsk. tørret rosmarin
salt og friskkværnet peber
smør eller olie til stegning
Græsk pastasalat med oksefrikadeller
Læg oksekødet i en skål. Rør det sammen med presset hvidløg, tørrede krydderier, salt og peber. Stil farsen på køl i 30 minutter.
Kog pasta efter anvisningen på pakken, og lad den køle en smule af. Rør olie, citronsaft, oregano, salt og peber sammen, og vend det i pastaen.
Skyl agurken, og skær den i skrå skiver. Rens peberfrugterne, og skær dem i skiver. Dræn oliven og artiskokhjerter. Bland det hele i en stor skål.
Smuldr feta over salaten, og pynt med frisk oregano.
Form små frikadeller af farsen, og steg dem i smør og/eller olie på en pande, til de er gyldne og gennemstegte.
Servér frikadellerne med pastasalaten.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.