Den klassiske fiskefilet kan meget andet end at blive serveret med rugbrød og remoulade. Her er min opdaterede version. Her får du opskriften på rødspættefileter med sprød salat
4 personer
Tid i alt 20 min
DET SKAL DU BRUGE
4 dobbelte rødspættefileter
1 spsk. hvedemel
1 æg
2 dl rasp
smør til stegning
salt og peber
SPRØD SALAT
1 gulerod
100 g squash
100 g fennikel
1 dl ravigottesauce
2 spsk. finthakket frisk dild
TIL SERVERING
karse
frisk dild
evt. godt brød
Opskrift - sådan laver du rødspættefileter med sprød salat
1. Vend fiskefileterne i hvedemel krydret med salt og peber, vend dem herefter i sammenpisket æg og til sidst i rasp. Steg dem i smør på en pande i ca. 2 minutter på hver side. Krydr med salt og peber. 2. SPRØD SALAT: Skræl guleroden, og skær den i tynde strimler. Skyl squashen, og skær den i tynde skiver. Rens fennikel, og skær den i fine skiver. Vend gulerod, squash og fennikel sammen med ravigottesauce og friskhakket dild. 3. SERVERING: Anrat de nystegte fiskefileter sammen med den sprøde salat, og drys med karse og masser af dild. Byd evt. brød til. PRØV OGSÅ: Fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade