Italiensk kyllingesuppe
Mad

Italiensk kyllingesuppe

22. august 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Få dit daglige grøntsagsbehov opfyldt med denne dejlige suppe, der både smager og mætter godt. Her får du opskriften på italiensk kyllingesuppe
4 personer
Tid i alt 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g kyllingebrystfilet
  • 2 fed hvidløg
  • 2 porrer
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 knoldselleri
  • 3 store gulerødder
  • 1½ l grøntsagsbouillon
  • 200 g suppehorn
  • 2½ dl piskefløde
  • 500 g frisk spinat
  • 300 g ærter fra frost
  • 1 citron
  • salt og peber
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Opskrift - sådan laver du italiensk kyllingesuppe

Pil og pres hvidløg. Rens porrer; skær bunden og de grønne blade fra, og skær porrerne i skiver. Steg hvidløg og porrer i olivenolie i en stor gryde. Skrub og skræl knoldselleri, og skær i tern. Skræl gulerødder, og skær dem i skiver. Lad knoldselleri og gulerødder stege med i gryden i et par minutter. Tilsæt grøntsagsbouillon. Læg kyllingefileter i gryden. Lad suppen koge i 20 minutter, til grøntsagerne er møre, og kyllingekødet er gennemstegt. Tag kyllingekødet op af gryden, og trevl det med 2 gafler. Hæld suppehorn i gryden, og lad dem koge med, til de er kogt næsten al dente. Vend fløde, trevlet kyllingekød, spinat og frosne ærter i gryden. Rør, til spinaten falder sammen, og ærterne er tøet op. Smag suppen til med friskpresset citronsaft, salt og peber. Servér med hakket persille. Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pizza med rodfrugter, pancetta og æble - Få opskriften her

Tirsdag: Butternut-røsti med røget laks - Få opskriften her

Torsdag: Avocadomad med feta og pocherede æg - Få opskriften her

Fredag: Ribeye-bøffer med hasselbackkartofler og svampesauce - Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også