Tomatsauce med mascarpone:
Pil og hak løg og hvidløg. Steg dem i olie i en gryde i 2 minutter, uden at de tager farve. Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, bouillon, organo, chiliflager, sukker, salt og peber, og lad saucen småkoge under låg i 15 minutter. Rør mascarpone og basilikum i saucen. Smag til med mere salt og peber, og hold saucen varm.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og hæld vandet fra.
Bagte og stegte grøntsager:
Tænd ovnen på 180°. Skyl auberginen, og skær den i tynde skiver. Fordel skiverne på en bageplade med bagepapir, pensl dem med olie, og krydr med salt. Bag aubergineskiverne i ovnen i 15 minutter, til de er let gyldne og bløde. Rens svampene, og skær dem i tykke skiver. Steg dem i olie på en pande i 2-3 minutter ved høj varme, til de tager farve. Tag dem af panden, og sæt dem til side.
Skru ovnen op på 225°. Bland pasta, tomatsauce, halvdelen af aubergineskiverne og de stegte svampe sammen i en gryde eller skål, og hæld blandingen i et ovnfast fad. Skær mozzarellaen i tykke skiver, og fordel den på toppen af retten sammen med de resterende skiver aubergine og svampe. Sæt fadet i ovnen, og gratinér retten i ovnen i 15 minutter. Drys med hakket basilikum på toppen. Servér pastaretten direkte fra fadet, evt. med en grøn salat til.