Ristede svampe:
Pil og hak rødløget fint. Rens svampene, og skær dem i halve. Steg løg og svampe i smør på en pande i 3-4 minutter, til de tager lidt farve. Krydr med timian og salt, og tag panden af varmen.
Spinatsauce:
Smelt smørret i en gryde ved svag varme, og pisk melet i, til alle klumper er væk. Tilsæt mælk lidt ad gangen, og kog op under konstant omrøring. Bland den frosne spinat i saucen, og lad den småkoge, til spinaten er tøet op. Smag saucen til med fintrevet citronskal, muskatnød, salt og peber.
Skær eller klip lasagnepladerne til, så de passer i størrelsen med ovnfadet. Skær mozzarellaosten i tynde skiver. Hak valnødder groft. Læg et tyndt lag spinatsauce i bunden af et smurt ovnfad. Læg et lag lasagneplader i fadet efterfulgt af et lag spinatsauce. Læg herefter et lag ristede svampe på. Fortsæt på denne måde med lasagneplader, spinatsauce og svampe. Slut af med spinatsauce og mozzarella på toppen, og drys med hakkede valnødder. Dæk fadet med alufolie, og sæt det i ovnen i 25 minutter. Fjern alufolien, og bag lasagnen i ca. 10 minutter mere, til den er gylden på toppen. Servér evt. lasagnen med godt brød eller en grøn salat.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Frikadeller og vintersalat med kikærter, appelsin og granatæblekerner – få opskriften her
Tirsdag: Fladbrødspizza med syrlige rødløg, valnødder og feta – få opskriften her
Onsdag: Jordskokkesuppe med torsk, kørvel og pancetta – få opskriften her
Fredag: Kylling i flødetomatsauce med svampe – få opskriften her