Opskrift på Koteletter med spinatsalat og grov kartoffelmos med ricotta
Mad

Koteletter med spinatsalat og grov kartoffelmos med ricotta

19. december 2019
Af: Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Line Falck
Køb gode, tykke koteletter med ben eller skaft – så får du mere smag for pengene! Her får du opskriften på koteletter med spinatsalat og grov kartoffelmos med ricotta.
45 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 svinekoteletter, gerne med ben
  • Salt og peber
  • Smør og olie til stegning

Grov kartoffelmos:

  • 1 kg kartofler
  • 2 porrer
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 100 g ricotta
  • ½ usprøjtet citron
  • Salt og peber

Spinatsalat med æbler og tranebær:

  • 200 g frisk babyspinat
  • 2 æbler
  • 50 g soltørrede tranebær
  • 50 g valnødder
  • 3 spsk. Olivenolie
  • Saft af ½ citron
  • ½ tsk. Dijonsennep
  • ½ tsk. flydende honning
  • Salt og peber

Opskrift – sådan laver du koteletter med spinatsalat og grov kartoffelmos med ricotta

Grov kartoffelmos:
Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i usaltet vand i 15-20 minutter. Hæld vandet fra. Rens porrerne, og skær dem i tynde skiver. Steg dem i smør på en pande i 3 minutter. Bland de stegte porrer i gryden med kartofler sammen med ricotta og fintrevet citronskal. Mos det hele sammen med en gaffel til en grov mos, og smag til med salt og peber.

Krydr koteletterne med salt og peber. Steg dem i smør og olie på en pande i 5-7 minutter på hver side, til de er netop gennemstegte.

Spinatsalat med æbler og tranebær:
Skyl og tør spinaten. Skyl og halvér æblerne, fjern kernehuset, og skær æblerne i tynde både. Hak tranebærrene groft, og knus valnødderne ganske let. Rør olie, citronsaft, dijonsennep, honning, salt og peber sammen. Bland spinat, æbler og tranebær i en skål, vend det med dressingen, og drys med knuste valnødder.

Servér koteletterne med kartoffelmos og spinatsalat som tilbehør.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Kyllingepie med porrer, gulerødder og ærter – få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også