Fillodejsruller:
Hak løg fint. Hæld olivenolie på en pande, og steg løg og chiliflager i et par minutter.
Del oksekødet i små stykker, og kom det ned til løgblandingen. Steg det hårdt i 2-3 minutter. Det må gerne få farve og stadigvæk være rødt, når du slukker for varmekilden. Krydr med salt og peber. Kødet steges færdigt, når det kommer i ovnen.
Skær osten i tynde stave a ca. ½ centimeter i bredden. Pisk ægget. Del hvert ark fillodej i 4 mindre lige store firkanter, så du får 16 stykker i alt. Dæk den fillodej, der ’venter’, med et fugtigt viskestykke, så den ikke tørrer ud.
Udfør følgende trin for hvert stykke fillodej: Pensl kanten med lidt æg. Læg en god spiseskefuld oksekød og løg på den ene ende af fillodejen, og kom en stav ost ovenpå. Fold kanterne på den lange led ind mod midten. Rul så fillopakken, til den får en forårsrulleagtig form, og læg den på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad. Gentag for de næste 15 ruller.
Pensl rullerne med æg, og bag dem ved 220° varmluft i 14-16 minutter.
Skær salat i strimler, agurk i tern og pil granatæblekernerne ud og bland det hele i en skål.
Servér 4 fillodejsruller med et par håndfulde salat og 2 spiseskefulde fraiche. Pynt med koriander og frisk chili.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Fillodejskurve med høns i asparges (link fjernet)
Tirsdag: Karryfad med kødboller (link fjernet)
Onsdag: Kotelet Louisiana (link fjernet)
Torsdag: Stegt torsk med tomatsalat og quinoa (link fjernet)