Denne gryde er inspireret af en klassisk iransk ret, hvor kød og bønner simrer i en grøn sauce fyldt med urter. Her får du opskriften på iransk oksekødsgryde.
3 t og 0 min4 personer
Det skal du bruge
400 g oksekød i tern
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 løg
2 fed hvidløg
1 bundt forårsløg
100 g bredbladet persille
1 bundt frisk koriander
1 spsk. stødt gurkemeje
½ citron
½ l grøntsagsbouillon
1 dåse kidneybønner
Tilbehør
4 dl basmatiris
Iransk oksekødsgryde
Brun kødet i olivenolie på alle sider i en gryde.
Krydr godt med salt og peber. Pil og hak løg, og pil og pres hvidløg og tilsæt til gryden.
Lad løgene stege med, til de bliver bløde og begynder at tage farve.
Rens forårsløg, og hak den grønne ende fint i en minihakker sammen med skyllet persille og koriander.
Vend det i gryden, til det falder sammen. Tilsæt gurkemeje, og rør rundt. Hæld citronsaft og bouillon i gryden, og bring den i kog.
Lad retten simre under låg i 1½-3 timer.
Tilbehør: Kog ris efter anvisningen på pakken.
Servering: Skyl og dræn kidneybønnerne fra dåsen, og vend dem i gryderetten.
Smag til med salt og peber, og servér med ris.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.