Hele vejen fra Floridas solskin og direkte ned i din mave. Den amerikanske kageklassiker smager som en drøm. Her får du opskriften på Key lime pie med kiksebund
25 min10 personer
Tid i alt 2 t og 0 min
Tærte
300 g Digestive-kiks
50 g sukker
150 g smør + lidt til formen
1 springform, ca. 24 cm i diameter
Fyld
saft og skal af 6 usprøjtede limefrugter
8 æggeblommer
2 dåser kondenseret mælk a 397 g
TOPPING
1 dl piskefløde
skal af 2 usprøjtede limefrugter
Opskrift - sådan laver du Key lime pie med kiksebund
Smør springformen. Knus kiks og sukker i en foodprocessor. Smelt smørret ved svag varme, og rør det sammen med de knuste kiks med en gaffel. Fordel kiksemassen jævnt i springformen og pres den godt sammen med fingrene, så den dækker formens bund og sider. Dæk formen med husholdningsfilm, og sæt den på køl.
FYLD: Tænd ovnen på 175°. Riv og pres limefrugterne. Pisk limesaft, limeskal, æggeblommer og kondenseret mælk sammen i en skål, og hæld det over kiksebunden i springformen. Bag tærten i ovnen i 25 minutter, til fyldet er fast. Lad tærten køle af, og stil den herefter på køl i mindst 2 timer.
TOPPING: Pisk fløden til skum, og pynt kagen med flødeskum og fintrevet limeskal lige inden servering.