Flot grydebrød i sort gryde
Mad

Koldhævet grydebrød

2. juni 2021
Af: Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Dette er nok verdens nemmeste brød, men det kan man bestemt ikke smage! Manitobamel har en fantastisk smag og en god bageevne, men du kan sagtens bruge andre typer hvedemel. Her får du opskriften på koldhævet grydebrød
1 t og 15 min
Tid i alt 1 t og 25 min

Det skal du bruge

  • 10 g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1½ tsk. flagesalt
  • 350 g fuldkornsmel (gerne manitoba-)
  • 350 g hvedemel (gerne manitoba-)
  • 1 støbejernsgryde med låg, skal kunne tåle at komme i ovnen

Sådan laver du koldhævet grydebrød

  1. AFTENEN FØR: Opløs gæren i vandet i en skål. Tilsæt olivenolie og salt. Rør fuldkornsmelet i og dernæst hvedemelet. Rør dejen godt sammen, dæk den til med et klæde, og lad den hæve natten over på køl.
  2. SERVERING OM MORGENEN: Tænd ovnen på 225°. Stil støbejernsgryden i ovnen med det samme, og lad den varme op i ca. ½ time.
  3. Hæld dejen i den varme gryde, og læg låget på. Bag brødet i ovnen i ½ time; fjern låget, og bag brødet i yderligere 15 minutter.
  4. Tag brødet op af gryden, og lad det køle af på en rist.

PRØV OGSÅ: Kerneboller med courgette

Læs også