Kammuslinger a la Parma
Mad

Kammuslinger a la Parma

30. juni 2021
Af: Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
Store kammuslinger smager fantastisk, især i selskab med parmaskinke, hvidløg og persille. Du kan sagtens bruge små kammuslinger fra frost, husk så blot at ­beregne 150-200 g kam­muslinger pr. person, da de er ret små.
4 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 12 store kammuslinger, evt. fra frost
  • 3-4 dl ris, evt. brune økologiske
  • 3 skiver parmaskinke
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 stykker toastbrød uden skorpe
  • 3 spsk hakket persille

Kammuslinger a la Parma

  1. Tænd ovnen på 220 grader.
  2. Dup dine kammuslinger med et stykke køkken­rulle og læg dem i et ovnfast fad, smurt med lidt olivenolie.
  3. Tilbered risene efter anvisning på pakken.
  4. Klip fedtkanten af parma­skinken og hak skinken i fine, tynde strimler.
  5. Pil hvidløget, pres det og vend det i smørret. Kom parmaskinke, smuldret brød og hakket persille i smørret og fordel det over dine kammuslinger.
  6. Steg dine kammuslinger i ovnen i 10 min., til de er gennemstegte, og parma­skinken er sprød.
  7. Anret de lækre kammuslinger a la Parma i dybe tallerkener, hæld det smeltede smør over som sauce og server ris til.

TIP: Du kan godt bruge små kammuslinger fra frost i stedet for store. Husk så blot at ­beregne 150-200 g kam­muslinger pr. person, da de er ret små.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs mere om:

Læs også