ugens maplan
Mad

Rimmet havkat med sommermos

1. juli 2021
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens onsdagsopskrift er rimmet havkat med sommermos. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 40 min

Det skal du bruge

  • 300 g havkat uden skind og ben
  • 15 g salt
  • 1 spsk. smør

Mos

  • 600 g små nye kartofler
  • 1 håndfuld plukket dild, hakket
  • ½ bundt forårsløg, finthakket
  • 2 spsk. smør
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt

Tilbehør

  • 50 g smuttede mandler
  • 1 spsk. olivenolie
  • en smule salt
  • 200 g grønne bønner, enderne nippede
  • lidt æbleeddike
  • høvlet pecorino

Dagens fisk er med nem og sommerlig mos. Kog gerne ekstra kartofler til torsdag.

Opskrift: Sådan laver du rimmet havkat med sommermos

  1. Sæt fisken i et fad, og drys med salt på alle sider. Lad den trække tildækket natten over i køleskab eller 15 minutter ved stuetemperatur.
  2. Sæt den på en bageplade; top med smør, og bag den mør i en 165° varm ovn i ca. 15 minutter.
  3. Skrub imens kartoflerne. Kog dem møre i usaltet vand, og dræn vandet fra. Mos dem groft med et piskeris, og kom dild, forårsløg, smør og olie i. Smag til med salt.
  4. Rist mandlerne i olie på en varm pande i 3-5 minutter. Krydr med lidt salt.
  5. Damp bønnerne i kogende, saltet vand i 3-4 minutter. De må ikke være rå. Dræn vandet fra; vend dem med en smule eddike, og anret med høvlet pecorino.
  6. Servér havkat med mandler, mos og bønner.

TIP: Du kan sagtens bruge andre fisk, f.eks. torsk, lyssej, lange eller hellefisk.

Læs også