Lækker sprød og blød cheesecake – helt uden brug af ovn. Få opskriften på cheesecake med jordbær her
5 personer
Tid i alt 4 t og 30 min
Det skal du bruge
150 g Digestivekiks
1 spsk. rørsukker
60 g smeltet smør
Ostefyld
200 g Philadelphia-smøreost
2 pasteuriserede æggeblommer
100 g rørsukker
Korn af ½ god vaniljestang
200 ml græsk yoghurt 10 %
7 blade husblas
3 pasteuriserede æggehvider
2 dl piskefløde
Pynt
500 g jordbær, skyllede og delt i halve med top
Opskrift - sådan laver du jordbær cheesecake
Forberedelse: 30 min. Tid på køl: 4 timer
Blend kiksene helt fint med sukkeret; tilsæt smørret, og kør det godt igennem.
Tryk kiksemassen ud i en 20 cm stor springform foret med husholdningsfilm. Stil bunden på køl, mens du rører fyldet sammen.
Rør flødeosten sammen med rørsukker og æggeblommer til en cremet masse. Tilsæt vaniljekorn og yoghurt.
Udblød husblassen i koldt vand i ca. 5 minutter. Tag den op af vandet, vrid den let, og lad den forsigtigt smelte over vandbad. Lad den køle af, og pisk den i cremen.
Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i cremen. Pisk fløden stiv, og vend den i cremen til sidst.
Fordel cremen over bunden, og luk plastikfilm over kagen, og stil den i køleskabet i 4 timer.
Tag kagen ud af formen, og pynt med halve jordbær.
Er du vild med cheesecake? Her får du flere opskrifter på cheesecake.