Ovnsteg skiver af aubergine smurt med en krydret hvidløgsolie. Det er godt tilbehør til både lyst kød og især fisk
4 personer
Det skal du bruge
2 auberginer i runde skiver
groft salt
2 ½ spsk. olie
2 spsk. hakket persille
1 fed hvidløg, presset
1 knsp. cayennepeber eller paprika
Sauce
1 lille bæger græsk yoghurt 10 %
evt. 2 spsk. cremefraiche 18 %
1 spsk. oliven- eller rapsolie
2 spsk. friskhakket mynte
1-2 tynde forårsløg, finthakkede
Fisk
ca. 600 g fast hvid fisk i filet (f.eks. kulmule)
peber, salt og karry
Tilbehør
brød eller salat, bulgur, couscous eller quinoa
Opskrift - sådan laver du auberginer med fisk og myntesauce
Skær auberginerne i 1½ cm tykke skiver; drys med salt, og lad dem trække i 20 minutter.
Rør imens den kolde sauce sammen (gem lidt af løgene til pynt), og smag den til.
Skyl aubergineskiverne, og tør dem godt. Læg dem på en plade med bagepapir. Rør olien med persille, hvidløg og cayennepeber, og pensl det på (kun på den ene side).
Bag dem i 10 minutter midt i en 200° varm ovn. Vend dem, og giv dem 4-5 minutter. Tag dem ud, og skru ovnen op til 220°.
Skær fisken i portionsstykker. Læg dem på en anden plade med papir, og dryp/drys med lidt olie, peber, salt og karry.
Bag dem i 5-6 minutter. Anret de sprøde auberginer på salatbund, og servér dem til fisken med saucen til.